Skoletjeneste

Undervisning:
Undervisningstilbud til institutioner i skolernes hverdage, samt mulighed for ferieaktiviteter i sommerferien, efterårsferien (uge 42), og vinterferien (uge 7).
 
Endags-tur(3 timer):
”Fra viking til ridder – dagligliv på en stormandsgård i 1100tallet”
Vi befinder os i 1100tallets Danmark, mellem vikingetid og middelalder. Overalt i samfundet ses store forandringer.
 
På Ulvsborgen møder børnene en stormand, der prøver at tilpasse sig og sin gård de ”nye” tider.
Stormand og husmor fører de nye gårdfolk ind i gårdens daglige arbejde, håndværk og husholdning.
  
Tiden er præget af tronfejder, korstog og Vendertogter. En del af arbejdet består derfor i at sikre gården mod overfald.
Det bliver oplevelser for krop og sanser.

Aktiviteterne er kønsbestemte, og kan rumme elementer i ”angreb og forsvar”, ”skov og have”, ”buejagt”, ”håndværk” og ”husholdning”. Opgaverne varierer alt efter årstid, vind og vejr.
 

Priser for Endags-tur:

1 instruktør – indtil 12 børn – 1.050 kr.

2 instruktører – indtil 26 børn – 1.800 kr.

3 instruktører – indtil 36 børn – 2.550 kr.
4 instruktører – indtil 50 børn – 3.300 kr.
 
 

Medbragt mad:

Det anbefales at børnene har madpakke og drikkedunk med sig.

 

 

Handicapforanstaltninger:

Ingen. Stormandsgården og de store stier på området er rimelige at færdes på. Vi har haft besøg af børn med gangbesvær.